| Kæmpe konference om Information Management |
| 25. sep. 2009 |
|
Flere end 320 erhvervsfolk, beslutningstagere fra det offentlige og IT-ansvarlige river to dage ud af kalenderen og tager til Sverige. Anledningen er ScanJours konference om Information Management og dokumenthåndtering.
Blandt oplægsholderne er direktør i Nykredit Lars Mathiesen og kontorchef i Finansministeriet Lars Frelle. Lars Mathiesen fortæller, hvordan Nykredit systematisk bruger IT til forretnings-udvikling. Lars Mathiesen er blandt andet tidligere formand for DANSK IT og kåret til årets CIO i 2006. Lars Frelle beskriver, hvordan det offentlige i fremtiden høster endnu flere gevinster ved at øge digitaliseringen af sagsbehandling og dokumenthåndtering. Desuden præsenterer Forsvaret det suverænt største dokumenthåndteringssystem i Danmark, der holder styr på alt fra tophemmelige papirer til helt almindelige mødedagsordener. Et system, der både kan honorere ekstreme sikkerhedskrav og er brugervenligt i hverdagen. Konferencen afholdes den 28. og 29. september i Lund i Sverige. Yderligere oplysninger og kommentarer kan fås ved henvendelse til ScanJours salgsdirektør, Peter Friis Mikkelsen, på (+45) 26 31 41 77 pfm@scanjour.dk <mailto:pfm@scanjour.dk> eller markedsdirektør Jakob Brix (+45) 26 31 42 27 eller jjb@scanjour.dk.
|